Academy
Kom godt i gang

Team og rettigheder

Inviter kolleger, og bestem hvem der må refundere, annullere og rette Skills. Som standard er det kun ejeren.

Senest opdateret: 15. oktober 2026

Under Indstillinger → Team (gruppen Konto) ser du alle i teamet. Her inviterer ejeren kolleger og bestemmer, hvad de må.

Inviter en kollega

Skriv kollegaens mailadresse, og klik Inviter. Kollegaen får en mail med et link til at oprette adgang, og står som inviteret, indtil adgangen er oprettet. Skraldespanden ved et medlem fjerner medlemmet (eller tilbagekalder invitationen) efter en bekræftelse. Kun ejeren kan invitere og fjerne. Fjernes et medlem, bliver vedkommendes sager stående som Ikke tildelt.

Ejer og Supporter

  • Ejer kan alt: forbindelser og import, kategorierne (oprette, omdøbe, slette og beskrive dem) og deres tilstand, pausen af automatikken, den faste kvittering, åbningstider og fraværssvar, tone, links, afsender, team og abonnement. En ejer må altid også refundere, annullere og rette Skills.
  • Supporter svarer på sager og kan se indstillingerne, men ikke ændre dem. Skabeloner og egne notifikationer bruger alle i teamet. En supporter kan som standard hverken refundere, annullere eller rette Skills.

Kortet Hvem kan hvad ved siden af listen sammenfatter det.

Giv en supporter lov

Under hver supporter i listen ser ejeren to kontakter. Andre ser i stedet, hvad vedkommende har lov til, eller Ingen ekstra rettigheder.

  • Må refundere og annullere - supporteren kan bruge Annullér ordre og Refundér beløb i ordrepanelet og godkende Nemmas forslag om annullering, refundering og bytte, fordi et klik dér flytter de samme penge. Se Handlinger på ordrer.
  • Må rette Skills - supporteren kan gemme ændringer i AI'ens skills. Se Kategorier og skills.

Kontakterne gemmer med det samme. Alle supportere starter uden lov, også dem der var med før rettighederne kom, så ingen får noget, før ejeren siger det. En supporter kan ikke give sig selv en rettighed. Det, Nemma selv gør under Sender selv, påvirkes ikke af rettighederne.

Det kan alle i teamet

Svare på sager (også med vedhæftede filer), kassere og lave nye udkast, afvise et forslag, godkende en ny leveringsadresse, rette en sags kategori og kundens sprog, tildele sager, skrive interne noter og noter om en kunde, bekræfte en ordre lagt med en anden mail, se skills og deres historik, bruge og rette svarskabeloner, markere et svar fra Sender selv som forkert og styre egne notifikationer.

Kan du ikke finde svaret? Skriv til info@nemma.dk.

Team og rettigheder - Nemma Academy