Sådan kommer du i gang
Overblik over de fire trin i opsætningen, hvad hvert trin gør, og hvad du roligt kan vente med.
Senest opdateret: 15. oktober 2026
Opsætningen er en tjekliste med fire trin. Du kan tage dem i den rækkefølge, du vil, forlade siden undervejs og fortsætte en anden dag under Opsæt Nemma → Kom godt i gang (første gang, lige efter oprettelsen, ligger Afslut senere øverst til højre). Øverst står det, hvor mange af de fire trin der er klar. Et trin, der er på plads, får et flueben.
De fire trin
- Modtag beskeder fra dine kunder - videresend din supportadresse til Nemma. Du får en unik Nemma-adresse, som du kopierer og sætter videresendelse op til i Gmail, Outlook eller din webmail. Bruger du Gmail, sender Google en bekræftelseskode: den lander automatisk på siden foran dig, og du kan kopiere koden med ét klik. Trinnet får sit flueben, så snart den første mail er nået frem. Læs mere i Få kundemails ind i Nemma.
- Forbind din shop - så AI'en kan slå ordrer og tracking op. Du opretter en lille app i din egen Shopify og indsætter to nøgler i Nemma. Guiden i trinnet viser hvert klik, og Nemma henter et par ordrer med det samme, så du kan se, at forbindelsen virker. Læs mere i Forbind Shopify.
- Skriv shoppens grundregler - returfrist, fragt og betingelser. Hver kategori har en skabelon. Skriver du dine reelle frister og priser ind, følger AI'en dem. Knappen Åbn Skills tager dig derhen, og trinnet er på plads, når du har gemt en skill. Du kan altid redigere videre under Skills.
- Gennemgå det første udkast - se, hvad Nemma vil svare, før noget bliver sendt. Når den første kundemail er kommet ind, skriver Nemma et udkast, som du kan åbne med Åbn sagen og godkende, rette eller kassere. Trinnet er på plads, når du har taget stilling til et udkast.
Butikkens navn kan du altid rette fra oversigten under Navn og domæne.
Hvad kan vente
- Trin 2 har en Spring over-knap. Uden Shopify kan AI'en bare ikke slå ordrer op.
- Afsender: Nemma sender fra en systemadresse, der virker med det samme, og kundernes svar lander automatisk i samme sag. Navn og signatur sætter du under Indstillinger → Afsender - se Hvem svarene kommer fra. Eget afsenderdomæne (fx svar fra support@dinshop.dk) er et tilvalg, ikke et krav.
- Kategorier og automatik: Nemma har oprettet et startsæt af kategorier for dig, alle på Udkast, så AI'en skriver, men aldrig sender uden dig. Senere kan du under Automatisering oprette egne kategorier, vælge, hvilke kategorier AI'en må svare på selv (Sender selv), eller slå den fra på en kategori (Manuelt). Se Kategorier og skills.
- Åbningstider og ferie: vil du fortælle nye kunder, hvornår du svarer, når du har lukket, så sæt et fast fraværssvar op under Indstillinger → Åbningstider. Se Åbningstider og ferie.
- Tonen - altså hvordan AI'en lyder - sætter du ét sted for hele butikken under Indstillinger → Tone.
- Messenger og Instagram: skriver kunderne også dér, kan du forbinde butikkens Facebook-side under Indstillinger → Kanaler. Se Messenger og Instagram.
- Adgangen
write_order_editsi Shopify er anbefalet, men ikke nødvendig for at forbinde. Den åbner for, at AI'en kan bytte en vare til et billigere produkt og refundere differencen.
Det, der virkelig flytter noget, er trin 1 og trin 3: mails der når frem, og grundregler der passer til din shop.
Sådan finder du rundt
Menuen i venstre side har disse punkter:
- Søg øverst - finder sager, kunder og indstillinger fra ét sted (også med Cmd+K eller Ctrl+K). Se Søgning
- Indbakke - jeres sager. Tallet ved punktet er antallet af udkast, der venter på dig
- Kunder - alle kunder med deres sager, ordrer og noter. Se Kunder
- Statistik - tal for sager og AI'ens arbejde, med periode og visninger. Se Statistik
- Under Opsæt Nemma: Kom godt i gang (denne tjekliste, med en lille tæller som 3 af 4), Automatisering, Skills og Indstillinger. Er opsætningen færdig, skjules Kom godt i gang, og gruppen hedder Konfiguration
- Indstillinger åbner på en oversigt med én linje pr. punkt og dens status, fx Ikke forbundet eller Modtager mails. Punkterne er samlet i grupperne Kanaler (E-mail, Facebook og Instagram og Microsoft 365), Shop og data (Shopify, Import), Svar (Afsender, Tone, Skabeloner, Åbningstider) og Konto (Team, Notifikationer, Abonnement). Hver kanal har sin egen side, og guiden til at videresende mail ligger under E-mail. Listen over blokerede afsendere ligger i Indbakkens visning Spam
- Nederst: Spørg Nemma, som åbner assistenten, og Hjælp, som åbner hjælpecenteret i en ny fane
Under butikkens navn øverst i menuen står Automatik aktiv eller Automatik på pause, alt efter om automatikken er slået til under Automatisering.
Til sidst: gå live
Nederst på oversigten starter du din prøve på 5 dage (op til 50 AI-svar) med Prøv gratis i 5 dage. Knappen fører til Indstillinger → Abonnement, hvor du vælger plan, og kortet trækkes først efter de 5 dage. Så går prøven automatisk over i den plan, du har valgt. Når prøven er aktiv, svarer Nemma dine kunder efter de tilstande, du har valgt.