Udkastet ligger klar, når du åbner sagen.
Nemma læser kundens henvendelse, slår ordren op i Shopify og skriver et udkast. Du læser det, retter det, du vil, og sender - og kunden får svar på sit eget sprog.
Hej, hvor er min pakke? Jeg bestilte i mandags.
Hej Louise! Din ordre #1042 blev sendt i går med GLS - forventet levering torsdag.
Fra besked til svar i fire trin
Nemma læser og sorterer
Hver ny henvendelse får en kategori og et sprog. Nemma vurderer også, om kunden lyder vred, og om der er flere spørgsmål i samme besked.
Nemma slår op
Ordre, tracking og produkter hentes direkte i din Shopify - men kun når henvendelsen kommer fra ordrens egen e-mail.
Nemma skriver et udkast
Udkastet følger din skill for kategorien: dine frister, dine regler og din tone. Står svaret hverken i skill'en eller i Shopify, finder Nemma ikke på noget.
Du læser, retter og sender
Intet går ud uden dig, medmindre du selv har slået Sender selv til for kategorien. Et sendt svar kan fortrydes i 15 sekunder.
Det, du har ved hånden, når du svarer
Svarfeltet står fast nederst i sagen, med udkastet, skabeloner og noter lige ved siden af hinanden.

Svar på kundens sprog
Skriver kunden på fx engelsk eller tysk, læser du beskeden på dansk og skriver dit svar på dansk. Nemma oversætter svaret, når du sender. Gætter Nemma forkert på sproget, retter du det med ét klik.
Skills og tone
Skriv jeres regler for levering, retur og bytte i almindeligt sprog, og sæt tonen ét sted for hele butikken. Er svaret ikke i skill'en eller i Shopify, henviser Nemma eller lægger sagen til dig.
Prøv, før du stoler på det
Ændrer du en skill, kan du prøve ændringen på en rigtig sag uden at sende noget, se tidligere versioner og gendanne en gammel.
Svarskabeloner
Gem de faste svar, du bruger igen og igen, og sæt dem ind med kundens fornavn og butikkens navn udfyldt.
Til hele teamet
Tildel sager, skriv interne noter, som hverken kunden eller AI'en ser, og gem noter om en kunde.
Filer og fortryd
På e-mail kan du vedhæfte PDF, billeder og tekstfiler til dit svar. Kom du til at sende for tidligt, har du 15 sekunder til at fortryde.
Hellere et menneske end et forkert svar
Er Nemma i tvivl, stopper den og lægger sagen til dig. Grunden står øverst i sagen under Vis opsummering.
- Kunden lyder vred, truer med advokat eller Trustpilot, eller beder om indsigt i eller sletning af sine data
- Nemma kan ikke bekræfte, hvilken ordre det handler om, selv efter at have bedt kunden om ordrenummer, e-mail og postnummer
- Svaret ligger uden for det, din skill dækker
- Nemma er under 70 procent sikker på, hvilken kategori henvendelsen hører til
- Der er flere spørgsmål i samme besked
Nemma skriver stadig et kort, venligt udkast, typisk om at en kollega vender tilbage. En eskaleret sag bliver aldrig sendt automatisk, heller ikke hvis kategorien står på Sender selv.
Du kan se, hvor meget du retter
Det er målet for, hvornår en kategori er klar til at svare selv.
Hver gang du sender, sammenligner Nemma dit svar med det oprindelige udkast. Sendte du det uændret, tæller det som uændret. Rettede du meget, tæller det derefter. Et kasseret udkast tæller som afvist.
Tallet hedder uændret andel og står i Statistik og under Automatisering. Målingen ændrer ikke på, hvad Nemma svarer - det gør din skill. Den viser dig, hvor ofte udkastet var godt nok til at blive sendt, som det var.
Læs mere i Academy
Korte, konkrete vejledninger, skrevet ud fra systemet, som det virker i dag.
Se de første udkast selv
Forbind Shopify og din support-e-mail, og læs, hvad Nemma ville svare, før noget bliver sendt. De første 5 dage er en prøve med op til 50 AI-svar.
Prøv gratis i 5 dage